Azteker

Aztekerne er et mesoamerikansk folk i det centrale Mexico med en rig mytologi og kulturarv. I nahuatl, aztekernes oprindelige sprog, betyder ordet "azteker" "en der kommer fra Aztlán". Aztekerne refererede også til sig selv som mehikaerne, meshikaerne eller mexicaerne, oprindelsen til navnet "Mexico". Den moderne anvendelse af navnet azteker som et fælles udtryk dækkende alle folkeslagene, som ved handel, skikke, religion og sprog var forbundet med mexicaerne, blev foreslået af Alexander von Humboldt.

Legender

Aztekernes skabelsesberetning fortæller om fire store aldre, som gik forud for den nuværende verden og som alle endte med katastrofer. Den femte alder overlevede takket være en helt, der ofrede sig og blev til solen.

Ifølge legenden rejste de til Texcoco-søen i det centrale Mexico og blev efter sigende vejledt af deres gud Huitzilopochtli. Da de ankom til en ø i søen, så de en ørn der åd en slange, mens den sad på en nopal-kaktus, dette tog de som et tegn på, at de havde fundet deres nye hjem på dette sted. Aztekerne byggede byen Tenochtitlan på stedet og den er i dag Mexico Citys centrum. Den legendære ørn er afbilledet på det mexicanske flag.

Aztekernes storhed

Der var tolv herskere i Tenochtitlan:

10 Den legendære grundlægger: Ténoch

1375: Acamapichtili

1395: Huitzilíhuitl

1417: Chimalpopoca

1427: Itzcóatl

1440: Moctezuma I

1469: Axayacatl

1481: Tízoc

1486: Auítzotl (nogle gange stavet "Ahuitzotl")

1502: Moctezuma II (den berømte "Montezuma")

1520: Cuitláuac

1521: Cuáutemoc

Oprindeligt var mexicaerne lejesoldater i krige mellem toltekererne og med tiden blev de så glorværdige, at de kunne indgå i royale ægteskaber. Mexicas herskere Acamapichtili, Huitzilíhuitl og Chimalpopoca var undersåtter af tepanekernes hersker Tezozomoc fra 1372 til 1427.

Da Tezozomoc døde, snigmyrdede hans søn Maxtla Chimalpopoca, hvis onkel Itzcoatl var allieret med den tidligere hersker af Texcoco, Nezhualcouyotl, og de belejrede Maxtlas hovedstad Azcapotzalco. Maxtla overgav sig efter hundrede dage og gik i eksil. Tenochtitlan, Texcoco og Tlapocan dannede en alliance som kom til at dominere Mexico-dalen og sprede sin magt udenfor området. Tenochtitlan blev gradvist den dominerende magt i alliancen.

Itzcoatls nevø Motecuhzoma I arvede tronen i 1449 og udvidede riget. Hans søn Axayacatl (1469) omringede kongedømmet Axayacatl og overtog kontrollen med mixtekerne og zapotekerne. I 1481 herskede hans søn Tizoc i kort tid, før han blev erstattet af sin yngre bro Ahuitzol, som reorganiserede hæren. Riget var på sit højeste under hans ledelse. Hans efterfølger var Motecuhzoma II (bedre kendt som Moctezuma II)

Kejserriget

Aztekernes kejserrige er ikke en helt korrekt analogi til rigerne i den europæiske historie, da det var etnisk blandet og den vigtigste embedsmand i Tenochtitlans regering ofte blev kaldt Aztekerns kejser, mens hans titel huey tlatoque kan oversættes til formand. Med Tenochtitlan stigende storhed, fik embedet dog med tiden mere magt og på Auitzotls tid er "kejser" en passende analogi.

Aztekernes militær havde noget der svarede til militærtjeneste med en kerne af professionel krigere. Når en aztekisk kriger havde taget 4-5 fanger, kunne han opnå rangen jaguar-ørne-kriger.

Aztekernes vigtigste fødevarer var majs, bønner og squash. De brugte også i vid grad maguey. Anvendelse af bomuld og smykker var begrænset til eliten. Kakaobønner blev anvendt som penge. Undertvungne byer betalte årlig tribut i form af luksusvarer som fjer og udsmykkede dragter.

Aztekerne lavede kunstige øer eller chinampaer i Tenochtitlan-søen, som de opdyrkede.

Ofringer

Aztekerne var berygtede for deres religiøse menneskeofringer, som de udførte i stort tal. Aztekerne førte "blomsterkrige" for at tage mennesker til fange til brug i ofringerne, som de kaldte nextlaualli, "betaling af gæld til guderne" så solen kunne stå op hver morgen. Harvard-professoren David Carras